NorDan Gruppen udvider med opkøb i Danmark

Offentliggjort den 1/20/2020

#Gruppen
STM 001

Den norske dør- og vindueskoncern NorDan Gruppen overtager 70% af aktiekapitalet i den danske vinduesproducent STM Vinduer AS.

Aftalen træder i kraft fra den 17. januar 2020 og betyder, at NorDan Gruppen er tilbage i Danmark efter næsten 95 år, hvor virksomhedens grundlægger flyttede fra Danmark til Norge og etablerede dør- og vindueskoncernen med hovedkontor i Moi i Rogaland.

Aftalen mellem NorDan Gruppen og STM Vinduer betyder, at de resterende 30% af aktierne beholdes af Henrik, Jesper og Charlotte Eriksen, som alle er børn af den tidligere største aktionær Henning Eriksen.

Koncernchef Tore Rasmussen fra NorDan Gruppen udtaler sig om overtagelsen:

"NorDan har en stærk position i Norge, Sverige, Storbritannien og Irland, men Danmark har indtil nu været en hvid plet på kortet. NorDan er en forkortelse for 'Norge Danmark', og baggrunden for navnet er, at grundlæggeren Johannes Rasmussen var dansk. Jeg er derfor meget tilfreds med, at cirklen sluttes, og at NorDan endelig etablerer sig i Danmark."

"NorDan ejes af familien Rasmussen, og i familievirksomheden STM Vinduer får vi et godt match, hvor vi deler meget af samme baggrund og grundlæggende værdier. Sammen har vi en klar ambition om at være en vigtig samarbejdspartner for vores kunder og en stærk aktør på det danske marked."

Administrerende direktør Finn Methmann fra STM Vinduer udtaler sig om overtagelsen:

”Jeg er stolt over, at NorDan Gruppen valgte at indlede en dialog med STM Vinduer i Danmark, og jeg ser det absolut som en anerkendelse af det, vi står for i STM Vinduer. NorDan Gruppen er en meget professionelt drevet koncern med høj faglig kompetence og en virksomhedskultur, hvor vi i STM Vinduer vil passe godt ind. Jeg ser meget frem til samarbejdet, som vil styrke STM Vinduer både nationalt og internationalt."

Salgsmæssigt fortsætter aktiviteterne i Danmark

NorDan Gruppen har et langsigtet perspektiv for aktiviteterne i Danmark og har ud over aktiemajoriteten i STM Vinduer AS også købt den 16.000 kvadratmeter store fabriksbygning på Langeland.

NorDan Gruppen erhverver også fabriksbygningen

STM Vinduer vil fortsætte med den allerede etablerede salgsstrategi for det danske marked, hvilket indebærer et fortsat tæt samarbejde med forhandlere tilhørende "De Danske Byggecentre". Medarbejderne hos STM Vinduer blev informeret om overtagelsen i fredags den 17. januar 2020.

NorDan Gruppen AS
Tore Rasmussen
Koncernchef
tore.rasmussen@nordan.no
Tlf. + 47 950 26 818

STM Vinduer AS
Finn Methmann
Administrerende direktør
fme@stmvinduer.dk
Tfl. + 45 296 50 052

Fakta om NorDan Gruppen

NorDan Gruppen blev grundlagt i 1926 og er i dag en ledende leverandør af vinduer og døre i Skandinavien og Storbritannien. Koncernen har 10 fabrikker og 25 salgsafdelinger i Norge, Sverige, Polen, Litauen, Storbritannien, Irland og Kina. Koncernen har cirka 1.800 medarbejdere og omsatte i 2019 for 2,7 milliarder norske kroner.

Fakta om STM Vinduer

STM Vinduer har i mere end 40 år været en af de førende producenter og leverandører af vinduer og døre til den danske byggebranche. Virksomheden har sit hovedkontor og fabrik i Rudkøbing i Langeland Kommune og har 130 medarbejdere. Omsætningen er ca. 200 millioner danske kroner. Produkterne sælges primært gennem danske byggemarkeder, men der er også en vis eksport til det britiske og tyske marked.