På vej mod en mere bæredygtig produktion

Offentliggjort den 11/6/2020

#ecoDigital ready
Solpanel tanum

Fra brug af vedvarende energi til forbedret certificering for miljøledelse. NorDans fabrikker er allerede godt på vej til at tilpasse sig en endnu mere bæredygtig fremtid. Kontinuerlige forbedringer, høj kvalitet og reduceret spild har længe været nøgleord for effektive fabrikker, men de er også vigtige bidragende faktorer til, at NorDans vinduer og døre er både miljøvenlige og holdbare.

FORNYBAR ENERGI

Der er mange forskellige elementer, der afgør, om et produkt kan kategoriseres som bæredygtigt eller ej. For de produkter, der fremstilles på fabrikkerne inden for NorDan-koncernen, er den energi, der bruges i produktionen, en vigtig faktor. Ved at anvende vedvarende energi reduceres udledningen af drivhusgasser, og resultatet er et produkt, der forlader fabriksportene med en langt bedre udgangspunkt end et produkt, der allerede under sin fremstilling har skabt store udledninger.

LØNSOM INVESTERING I MILJØET

Selvom investeringen i certifikater for vedvarende energi og udvikling af egen energiproduktion er omkostningstung, er der næppe tvivl om, at det vil betale sig på længere sigt. NorDan skal være førende inden for miljøet, fra produktionsstart til det færdige produkt er klart.

Disse investeringer er en del af NorDans digitaliserings- og bæredygtighedsstrategi ecoDigital ready®. Med ecoDigital ready® har NorDan forbundet digitalisering og bæredygtighed i en strategi, der dækker de produkter, vi producerer, hvordan vi arbejder, og hvordan vi kan gøre valget af vinduer og døre nemmere, mere effektivt og mere bæredygtigt for vores kunder.